THE PURGE: ANARCHY: Slå din nabo ihjel og gør noget godt for dit land

Mange har nok en ide om, at de til hver en tid vil forsvare deres familie, hvis det skulle blive nødvendigt - endda også med voldsomme midler, hvis situationen krævede det. Nogle har måske haft lyst til at hævne sig på en person, der har gjort dem ondt eller uret, og muligvis har disse tanker været krydret med fantasier om at gøre det på en voldelig måde.

Men ville du kunne gå over og skyde din nabo, fordi hans hund skider på din græsplæne? Sikkert ikke. Hvad nu hvis du fik at vide, at du kunne gøre det helt uden konsekvenser? Ingen retssag og ikke noget med at komme i fængsel. Du kunne ganske enkelt vade derover, sætte en pistol for panden af idioten og trykke af... Der er så lige den lille hage ved det hele, at naboen kunne finde på at gøre det samme ved dig, hvis du tøver med at trykke på aftrækkeren.

Sådan er virkeligheden i THE PURGE-filmene, hvor man i et fremtidens USA én gang om året har en periode på et halvt døgn, hvor stort set al kriminalitet er tilladt. Den første film blev et hit, og den blev meget naturligt fulgt op af en 2'er, hvor vi får endnu mere at vide om dette fascinerende og forfærdende koncept. Hvor den første film stort set foregik i det samme hus, så er vi i THE PURGE: ANARCHY ude på gaderne, hvor alt kan ske.

Det er kulsort og pænt creepy, og på trods af skønhedsfejlene, så var jeg godt underholdt af THE PURGE: ANARCHY

I timerne op til det lovløse vanvid følger vi servitricen Eva, der prøver at få tingene til at hænge sammen økonomisk for sin lille familie, der består af datteren Cali og den syge far Papa Rico. Vi møder også det unge par Shane og Liz, der i deres bil er på vej i sikkerhed, mens de diskuterer problemerne med at få deres ægteskab til at fungere. Vores sidste hovedperson er en svært bevæbnet politimand, der har udset sig et bestemt mål, der skal elimineres. Da sirenerne lyder, og den årlige udrenselse er i gang, varer det ikke længe før disse personers veje krydrer hinanden.

Der er noget absurd fascinerende ved THE PURGE-serien, selv om ingen af de to film er perfekte. På flere punkter er 2'eren bedre end 1'eren, men man har alligevel lidt på fornemmelsen, at det enorme potentiale, der er i selve konceptet, endnu ikke er kommet 100 procent til udtryk. THE PURGE: ANARCHY-manuskriptet lider under, at der er for mange sammentræf og tilfældigheder undervejs, og her ville det have klædt filmen, at man havde skåret noget af det fra. Holdet af skuespillere gør sig ikke specielt bemærket, bortset fra et par enkelte undtagelser, som f.eks. Frank Grillo i rollen som den barske politimand, men der er omvendt heller ingen af dem, der falder helt ved siden af.

Undervejs er der lidt meget urban thriller og actionfilm over begivenhederne på skærmen, men der er ingen tvivl om, at THE PURGE: ANARCHY tager udgangspunkt i horror-genren. Især i den første halvdel er stemningen iskold, og de mange mennesker, der jager rundt på gaderne, skildres nærmest som monstre. Mange af disse monstre var for få timer siden helt almindelige borgere, men nu er de blevet forvandlet til frådende vilddyr. Der er også en scene med et par store køretøjer (der spiller en afgørende rolle i handlingen), der næsten er filmet som om de var et par glubske hajer, der glider gennem vandet. Og så afslører filmen mere af de kyniske politiske tanker bag den årlige udrenselse. Det er kulsort og pænt creepy, og på trods af skønhedsfejlene, så var jeg godt underholdt af THE PURGE: ANARCHY.

Jeg så THE PURGE: ANARCHY på den amerikanske Blu-ray fra Universal, men indholdet skulle være det samme som på den danske udgivelse. Der er nogle slettede scener, som jeg godt kan forstå er blevet slettet, samt et ultrakort bag kameraet-program, der er så kort, at det næsten er overflødigt. Men det er fint nok lige at få sat ansigter på nogle af kræfterne bag projektet.

THE PURGE: ANARCHY, USA, 2014. Instruktion: James DeMonaco. Medvirkende: Frank Grillo, Carmen Ejogo, Zach Gilford, Kiele Sanchez, Zoë Soul. Musik: Nathan Whitehead.