onsdag den 15. maj 2013

Monumental dokumentar om FRIDAY THE 13TH-filmene er på vej

Dokumentarfilm-instruktøren Daniel Farrands kan bare ikke få nok af FRIDAY THE 13TH-filmene. Han har allerede lavet HIS NAME WAS JASON: 30 YEARS OF FRIDAY THE 13TH, men der er endnu mere på vej. CRYSTAL LAKE MEMORIES: THE COMPLETE HISTORY OF FRIDAY THE 13TH ser ud til at blive det ultimative kig på denne klassiske slasher-serie med en gennemgang af samtlige film fra 1980'er-originalen til remaket fra 2009.

Den nye dokumentar får en spilletid på omkring syv timer. Den tager vi lige igen: Syv timer! Filmen er skabt i samarbejde med Peter Bracke, der har skrevet bogen CRYSTAL LAKE MEMORIES. Dokumentaren udkommer i USA den 27. august, og det bliver kun på Blu-ray, fordi spilletiden er så monumental. Til gengæld vil Blu-ray-skiven ikke være regionskodet.

4 kommentarer:

  1. Den glæder jeg mig til... HIS NAME WAS JASON var en noget tyndbenet affære, så denne kan kun blive bedre! Men med en spilletid på 7 timer er det nok ikke en doku man ser i et hug!

    SvarSlet
  2. Herlig nyhed... jeg elsker en god, dybdegående horrordokumentar...hvis jeg husker korrekt, så var NEVER SLEEP AGAIN også ret omfattende med en spilletid på omkring de 4 timer... men 7 timer er godt nok vildt... jeg vil dog nok helt sikkert købe den hjem på et tidspunkt...

    SvarSlet
  3. Ja, det slår jo godt nok de værdiløse 10 minutters "Bag kameraet"-dokumentarer på dvd'erne.

    SvarSlet