fredag den 27. februar 2009

Blodsugere i evigt mørke

Selv om vampyrer dybest set er levende lig med en voldsom trang til at gnave mennesker i halsen, skildres de ofte som noble og romantiske væsener. I mange fortællinger oplever vi dem som herskere på afsidesliggende slotte et sted i Europa, hvor ilden altid buldrer i pejsen, hvor skumle tjenere tager imod gæster og hvor den aristokratiske vampyr altid er ulasteligt klædt - også selv om vedkommende lige har rejst sig fra en gammel kiste fyldt med jord.

De moderne vampyrhistorier har for det meste holdt fast i det seje og overlegne aspekt ved blodsugeren - også selv om denne bærer solbriller midt om natten og finder det meste af sin føde blandt gymnasiepiger. Den romantiske vampyrhistorie er blevet så dominerende i genren, at andre fortolkninger drukner lidt. Men der findes også mange fortællinger, hvor vampyren er klam og frastødende. Det kan man bl.a. opleve i filmudgaven af 30 DAYS OF NIGHT.

I byen Barrow i Alaska er man ved at gøre klar til den tid på året, hvor solen ikke står op i 30 dage. Mange rejser sydpå, men ca. 150 mennesker bliver tilbage i det evige mørke, heriblandt byens sherif Eben Olemaun. Ved et uheld når hans fraskilte kone Stella ikke det sidste fly og hun må også blive i byen. Rundt om i Barrow sker mystiske uheld og gerningsmanden er formentlig en fremmed, der er ankommet med et mystisk skib. Han advarer alle om, at de snart vil dø og det varer ikke længe, før byen vrimler med vampyrer. Nu må de få overlevende prøve at klare sig, indtil solen står op igen.

Der er intet nobelt eller aristokratisk over blodsugerne i 30 DAYS OF NIGHT. De er som rotter på to ben, der bare er ude efter føde. De kommunikerer på et gryntende og klikkende sprog, der intet har med menneskelig tale at gøre og deres ansigter er smurt ind i det tørre blod fra deres ofre. Det er nogle meget ubehagelige væsener, og derfor er filmen på ingen måde en romantisk skovtur. Den er baseret på en tegneserie af Steve Niles og bag kameraet finder vi instruktøren David Slade. Billederne er kolde som det klima, historien foregår i, og de voldelige optrin er brutale og nådesløse.

30 DAYS OF NIGHT er en overvældende oplevelse, selv om den slet ikke er perfekt. Filmen har travlt med at fortælle sin historie og derfor springes en del mellemregninger over. Vi får heller ikke nok indblik i vampyrernes univers og man har på fornemmelsen, at filmen sagtens kunne være en halv time længere. Den kan dog klart anbefales som en frisk og anderledes genre-oplevelse - især hvis man har fået nok af romantiske vampyrer.

30 DAYS OF NIGHT, USA, 2007. Instruktion: David Slade. Medvirkende: Josh Hartnett, Melissa George, Danny Huston, Ben Foster, Mark Boone Junior. Musik: Brian Reitzell.

1 kommentar:

  1. Jeg må indrømme, at jeg syntes, vampyrerne i 30 DAYS er de bedste i rigtig mange år, og jeg nød filmen til fulde.

    Og jo, du har ret, der er et par steder, hvor der mangler noget. Man kan jo så bare håbe på, at der dukker en director's cut-udgave op en dag.

    Men altså, du har ret; der er ikke meget menneskeligt ved 30 DAYS' vampyrer, de er nærmest bare dyr. Og sikkert mere derhenne, hvor vampyrerne ville være, hvis de, ahm, fandtes i virkeligheden.

    Jeg kan i øvrigt anbefale den engelske dobbelt-dvd. Mit eksemplar indeholdt endda en specialudgave af tegneserien, men det var vist kun i ltd-udgaven.

    SvarSlet