lørdag den 3. marts 2007

Creepy og kunstig

Jeg har aldrig spillet horror-spil som RESIDENT EVIL eller SILENT HILL, og derfor kan jeg ikke bedømme hvor vellykkede filmatiseringerne er i forhold til spillene. Efter sigende skulle SILENT HILL være den hidtil bedste film-udgave af et spil, men det gør den ikke nødvendigvis til en fantastisk film.

Handlingen er enkel: Rose Da Silvas datter Sharon går i søvne og under sine mareridt nævner hun byen Silent Hill. Selv om hendes mand protesterer vælger Rose at tage Sharon til Silent Hill, der nu skulle være en spøgelsesby. Da Rose når frem forsvinder Sharon i byen og sammen med en barsk, kvindelig motorcykelbetjent må Rose nu kæmpe sig igennem byens rædsler.

Det er forbløffende at se i hvor høj grad filmen er bygget op som et computerspil med en række enkeltstående scener, der indeholder nogle gåder og en gruppe af monstre, der skal bekæmpes. Når dette er opnået, kan man bevæge sig videre til det næste punkt i handlingen. Selv om denne form kan virke kunstig, lykkes det faktisk for instruktøren Christophe Gans at holde et højt tempo i den to timer lange film.

Samtidig er SILENT HILL ekstremt flot lavet med en stribe opfindsomme monstre og med et særdeles voksent manuskript: Selve byens hemmelighed er barsk og ubehagelig , og vi bliver ikke bare spist af med en simpel happy ending. Men selv om stemningen generelt er meget creepy, så snydes man som publikum af computerspils-fornemmelsen. Dette foregår helt klart i en kunstig verden, og derfor er SILENT HILL på intet tidspunkt uhyggelig, hvilket gør det til et oplevelse på det jævne. Den er værd at se, men man skal ikke regne med at blive skræmt.

SILENT HILL, USA-Canada-Frankrig-Japan, 2006. Instruktion: Christophe Gans. Medvirkende: Radha Mitchell, Sean Bean, Laurie Holden, Deborah Kara Unger, Kim Coates. Musik: Jeff Danna, Akira Yamaoka.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar