søndag den 30. april 2017

En håndfuld UNDERWORLD

Så kompakt kan det gøres. Der er nu kommet fem film i den actionfyldte UNDERWORLD-serie, og de findes alle i den Blu-ray-boks, der ses øverst på dette billede. Den har jeg købt for 249,- kroner i Bilka, og det er jo en meget god deal, fordi alle filmene er med, inklusive den nyeste: UNDERWORLD: BLOOD WARS. Og den fylder jo ikke ret meget på hylden i forhold til fem dvd-film.

Nu har jeg "snydt lidt" på billedet, fordi der faktisk er to dvd-udgaver af den første film - jeg har nemlig også den længere director's cut-udgave, og Blu-ray'en byder på biografversionen. Så den dvd ender jeg nok med at beholde; især fordi den også har en del ekstramateriale. Men det kan være, at de andre bliver ekspederet videre på et tidspunkt.

torsdag den 27. april 2017

Flot biograf-visning af ALIEN krydret med blodige klip fra ALIEN: COVENANT

Forestillingen i CinemaxX var velbesøgt.
Filmselskabet 20th Century Fox havde udnævnt onsdag den 26. april 2017 til at være Alien Day verden over, og det blev også markeret i Danmark med forestillinger i CinemaxX i København, Aarhus og Odense og i Palads i København og Nordisk Film Biografer i Aarhus. Jeg valgte at tage ud til den i CinemaxX i København, hvor de publikummer, der havde lyst til det, kunne få en gratis øl med ind i salen. Jeg nøjedes dog med min kildevand, men så havde folk lidt at drikke, mens reklamerne kørte over lærredet. De blev fulgt op af to passende trailers, nemlig ANNABELLE: CREATION og IT, og så kunne vi komme i gang.

Peter Albrechtsen introducerer ALIEN.
Et stort Alien Day-skilt kom op på lærredet, og så fik vi lige en lille introduktion fra sound designeren Peter Albrechtsen, der gav os nogle tip til hvad vi skulle lægge mærke til i aftenens film, nemlig Ridley Scotts originale ALIEN fra 1979. Og jeg må sige, at det var en cool oplevelse at gense ALIEN i det store format. Det havde jeg ikke prøvet siden den oprindelige premiere, hvor jeg så den i Folketeatret i Odense. I denne omgang fik vi den selvfølgelig i en digital udgave, men billedet fremstod levende og grynet på den helt rigtige måde, så det var fint.

Forestillingen var ganske velbesøgt, men jeg så nu kun få, jeg kendte. Men der var nogle stykker med T-shirts med referencer til ALIEN-universet, og så var der et par gutter, der havde nogle facehugger-tøjdyr med. Sejt. Muligvis var det aftenens sidste indslag, der havde lokket ekstra mange af huse, fordi efter rulleteksterne på ALIEN fik vi nogle pænt lange klip fra den kommende ALIEN: COVENANT.

I biografen kan ingen høre dig skrige.
Vi var blandt de første i verden, der fik disse scener at se, så det var noget ganske særligt. Og man må sige, at det ser lovende ud - og helt vildt blodigt! Så nu er der endnu mere grund til at glæde sig til den 17. maj, hvor ALIEN: COVENANT får premiere. Aftenens sidste lille treat var, at vi på vej ud af salen fik en Alien Day-plakat, så det var alt i alt en god tur i biograf-mørket.

tirsdag den 25. april 2017

88 Films lancerer ny serie, hvor I DRINK YOUR BLOOD og STREET TRASH er på programmet

Man må sige, at de har travlt hos engelske 88 Films. Deres Slasher Classics Collection er allerede legendarisk, og det rykker for vildt for deres Italian Collection. Sidstnævnte er dog genre-mæssigt en blandet landhandel, men en solid portion af de titler, der er kommet ud eller er på vej, er horror. Det samme gælder for deres forholdsvis nye Asia Collection, hvor antallet af udgivelser indtil videre er til at overse. Men det er nok meget godt, hvis man ikke skal have tømt sin lommepenge-konto.

88 Films er dog ude efter vores penge, så nu lancerer de endnu en serie, nemlig 88 Vault. Her vil de koncentrere sig om 42nd Street-klassikere, obskure titler fra VHS-båndets gyldne æra og andre af den slags film, der gør det så herligt at være samler; især når nu de bliver tilgængelige på Blu-ray. Heller ikke alt i Vault-serien vil være horror, men - igen - det er måske meget godt. Ingen datoer ligger fast, men første titel bliver David E. Durstons I DRINK YOUR BLOOD fra 1970.

Senere kan vi blandt andet glæde os til Marc Lawrences PIGS (eller DADDY'S DEAD DARLING) fra 1972, David DeCoteaus CREEPOZOIDS fra 1987 og kult-klassikeren over dem alle, nemlig Jim Muros vanvittige STREET TRASH fra 1987. Den er allerede udkommet i en fænomenal dvd-udgave fra Arrow Video, men nu begynder selskaber ude i verden at byde ind med den på Blu-ray, så det er meget passende, at 88 Films nu også hopper med på vognen og får den ud i det format.

mandag den 24. april 2017

SCREAM: Et engelsk horror-magasin med succes

Print is definitely not dead! Sådan kan man læse på det engelske horror-magasin SCREAM's hjemmeside, og man må sige, at bladet har lidt af en pointe. Jeg har netop læst nr. 41, marts-april-nummeret, igennem, og i redaktør Rich Coopers introduktion fremgår det, at bladet sælger bedre end nogensinde før. I England forhandles det blandt i HMV, Fopp og WHSmith, mens amerikanere kan finde det i Barnes & Noble. På det seneste er Canada også kommet med, så SCREAM kan købes i Chapters-butikkerne.

Og selv om mere end 300.000 mennesker følger SCREAM på Facebook, og selv om bladet hjemmeside er populær, så er det trykte blad blevet et hit. Egentlige oplagstal kender jeg ikke til, men det er nu meget godt gået af et magasin, der har syv år på bagen. At FANGORIA i mellemtiden er forsvundet fra det fysiske marked er nok også en faktor, men det viser bare, at mange fans gerne vil have en trykt blad mellem hænderne som supplement til det, man kan finde på nettet.

Nu kan det være svært at vurdere et blad ud fra et enkelt nummer, men SCREAM er nu ganske solidt. Af gode ting er der interviews med Sissy Spacek og Piper Laurie (om arbejdet på CARRIE), en gennemgang af Mario Bavas skrækfilm (part 2; første del har været i nr. 40, som jeg ikke har set), en snak med Robert Englund om et af hans seneste projekter, NIGHTWORLD, et nostalgisk kig på gamle gys på VHS samt et interview med Greg McLean om THE BELKO EXPERIMENT.

Andre af de kortere nyheds-interviews er også helt OK, mens jeg stod helt af på en seks sider lang analyse (kan vi vist godt kalde det) af THE COMPANY OF WOLVES. Og når det gælder korte nyheder samt anmeldelser af bøger og film, så er bladet en lidt tynd affære. Det kan man selvfølgelig finde mere af på bladets hjemmeside, men jeg synes, at der er for lidt af det i mixet og stoffet virker her lidt for tilfældigt udvalgt. Men SCREAM er da et hæderligt magasin, som jeg gerne læser flere numre af. Man kan få et abonnement til Europa for 30 engelske pund - det dækker seks numre af bladet, der udkommer hver anden måned.

søndag den 23. april 2017

En phantasmisk filmoplevelse i biffen

Det er her, det sker!
Det er en ganske særlig oplevelse at se horror-klassikere på det store lærred; især hvis man kun tidligere har oplevet dem på en tv-skærm. Desværre når jeg ikke hver eneste visning af den karakter, der måtte dukke op i f.eks. Cinemateket eller Husets Biograf, men jeg nyder, når det lykkes at komme af sted. Det lykkes så også, da jeg forleden var med familien på en tur til London.

Her bød The Prince Charles Cinema nemlig på en visning af Don Coscarellis PHANTASM fra 1979. Den har jeg tidligere set på VHS og dvd, men en biograf-oplevelse manglede i bogen, og nu skulle det altså være, mens konen og datteren var inde og se musical-succesen LES MISÉRABLES. Nu kan The Prince Charles Cinema sagtens vise 35mm-film (og endda også 70mm-film), men i dette tilfælde blev PHANTASM vist i den nyrestaurerede digitale 4K-udgave, som er kommet i stand takket være et samarbejde mellem Don Coscarelli og J.J. Abrams' produktionsselskab Bad Robot. Og det var Arrow Video, der lagde navn til visningen i deres såkaldte Arrow Video Club.

The Prince Charles Cinema ligger tæt på Leicester Square i Londons West End. Biografen byder på et bredt repertoire, der appellerer til film-freaks, kult-fans og andre, der vil se noget, der er lidt ud over det sædvanlige. Der er to sale; en i kælderen med 285 sæder og en på første sal med 104 sæder. PHANTASM blev vist på første sal, og jeg fik at vide i billetsalget, at forestillingen var udsolgt. Heldigvis havde jeg købt min billet hjemmefra.

Dagens program i The Prince Charles Cinema, hvor også THE LOVE WITCH blev vist.
Der er ikke meget plads ved billetsalget, men der er en bar i kælderen, hvor man kan trække ned. Her var dog fyldt godt op i forbindelse med den forestilling, der skulle køre der, nemlig musik-dokumentaren DANCE CRAZE, der ville blive introduceret af fotografen på denne. Så der var pænt gang i den nede i kælderen. Jeg valgte derfor at vente udenfor biffen, indtil dørene til den øvre biograf blev åbnet kl. 20.30. Netop fordi forestillingen var udsolgt, og fordi der var frit pladsvalg, så havde jeg fået at vide, at det var godt at være der i god tid.

Da dørene gik op, viste det sig, at man lige skulle op af en trappe, og så gik man direkte ind i salen. Så er der ikke et område foran salen, hvor man kunne samles og snakke. Og da jeg ikke lige var faldet i snak med nogle nede ved billetsalget, så var chancen for at udveksle erfaringer med engelske fans ligesom forpasset, idet ingen af dem, jeg umiddelbart sad ved siden af, var specielt snakkesaglige. Men så ved jeg til en anden gang, at man skal fange folk nede ved billetsalget eller ude foran, hvis filmen, man skal ind og se, vises på første sal.

En enkelt fan havde ellers gjort meget ud af det. Han mødte simpelthen op i en høj hat, hvor der på en lille propel var monteret tre af PHANTASM-filmenes dødbringende sølvkugler, som snurrede omkring hovedet på ham. Han tog dog hurtigt hatten af efter at have sat sig, og han var ude af døren i samme sekund, filmen var slut, så ham fik jeg desværre ikke snakket med.

Der vises reklamer før filmen. Nu snyder kameraet lidt, men som man fornemmer, så kunne stolerækkerne godt have en lidt mere stejl hældning. 
Måske havde han troet, at der ville være lidt ekstra halløj omkring filmen, så som introduktion eller noget, men det var nu en ganske almindelig biografforestilling, der blev indledt med reklamer og trailers, og så gik filmen ellers i gang. Der var dog flere, der ikke kom til tiden, så de første ti minutter var der noget uro, mens folk forsøgte at finde et sted at sidde i den udsolgte sal.

Det var ellers en sand nydelse at se PHANTASM i det store format. Billedet stod helt vildt flot, og den mystiske og drømmende stemning, der præger filmen, skinnende klart igennem. Wow, det var fedt. Og så var det selvfølgelig herligt at se Angus Scrimm folde sig ud i rollen som verdens mest uhyggelige bedemand.

Nogle mennesker har den dårlige vane, at de opfatter alle film, der har fået et "kult"-stempel, som komedier. Så der blev grinet en del undervejs, ikke mindst under den klassiske scene med den dræbende sølvkugle. Det var lidt irriterende. Man måtte så også leve med lidt støj nede fra gaden; så godt er biografen heller ikke isoleret. Men det var småting i forhold til at have oplevet PHANTASM på det store lærred i en superflot kopi.

Dagen før, jeg var inde og se PHANTASM, viste BFI Southbank (et engelsk svar på Cinemateket) Wes Cravens THE SERPENT AND THE RAINBOW, men den kunne jeg ikke passe ind i kalenderen. Det kunne nu også have været cool, men det må blive en anden gang.

fredag den 21. april 2017

Jamen dog, horror-listen vokser

I aftes så jeg John Russos MIDNIGHT fra 1982. Russo er især kendt for at have været med til at lave NIGHT OF THE LIVING DEAD, som han senere selv ødelagde i den forfærdelige 30 års jubilæums-udgave, der indeholdt nye scener. Nogle romaner er det også blevet til, og det er en af dem, der danner grundlag for MIDNIGHT. Filmen er en frygtelig omgang amatørteater, men i det mindste har den John Amplas fra MARTIN på rollelisten.

Men nu fik jeg den altså set, og det gav endnu et kryds på min liste over de gysere, jeg har liggende på dvd og Blu-ray. Listen er blevet temmelig lang efter Blodig Weekend og vores London-tur, så faktisk rummer den nu 120 titler. Mange af dem har jeg ganske vist set før, men nogle af dem har jeg opgraderet fra dvd til Blu-ray, og de skal jo også tjekkes ud. Det vil kræve en målrettet indsats at komme igennem de alle, men den foreløbige plan er at få høvlet nogle af de titler af, jeg har haft liggende længst. MIDNIGHT købte jeg i november 2014, så den har samlet lidt støv. Fremad mod nye skræmmende eventyr.

torsdag den 20. april 2017

ALENA: Et mobbe-offer får nok ... og så bliver det virkelig blodigt

Mens hun stadig er knuget af sorgen over tabet af veninden Josefine, der døde i en ulykke, begynder Alena på den fine kostskole Ekensberg. Her går ellers kun børn af velhavende forældre, der har råd til at betale et betragtelig beløb hvert år, men Alena er kommet ind på særlige vilkår. Alting på skolen drejer sig om lacrosse-holdet, der styres med hård hånd af den arrogante Filippa.

Hun opdager hurtigt, at Alena er et oplagt mobbe-offer, og de andre følger trop. Alana forsøger at trække sig, men hun har da heldigvis en at snakke med, nemlig Josefine. At Josefine så har været død i et års tid betyder ikke så meget - bortset fra, at Josefine gerne vil blande sig i Alenas konflikter, og hun lægger ikke bånd på sig selv, når hun forsøger at løse problemerne.

Tegneserien ALENA er skabt af svenske Kim W. Andersson, der især er kendt for den romantiske horror-serie LOVE HURTS. Den kender jeg desværre ikke, men jeg må sige, at ALENA er et spændende, intenst og nervepirrende bekendtskab. Stemningen er rigtig god hele vejen igennem, og Anderssons tegninger er helt i top. De har et 50'er-look over sig, mens de samtidig også er meget moderne. Og når volden slippes løs, så bliver det virkelig makabert; blodet driver simpelthen ned af papiret.

Selv om plottet ikke er vildt originalt - historien ender stort set præcis der, hvor man kunne forvente - så er man alligevel spændt på, hvor vi skal hen. Man kan godt forstå, at ALENA er blevet en stor succes, og i august sidste år havde en filmversion endda premiere, instrueret af Daniel di Grado. Denne kunne bestemt også værd interessant at se. Men nu har vi altså den originale tegneserie ude på dansk, og det endda i en lækker hardcover. Absolut værd at læse!

ALENA er venligst stillet til rådighed af forlaget Forlæns.

mandag den 17. april 2017

Shop-amok i London: På jagt efter horror

Foran HMV på Oxford Street i London.
Jeg har været en lille tur i London med familien, og blandt millionbyens mange tilbud findes selvfølgelig uanede muligheder for at shoppe. Så når man ikke kigger på de mange seværdigheder, spiser fish and chips på en pub eller sidder i et teater og nyder en af de flotte forestillinger, så kan man lade Visa-kortet gløde i de tusindvis af butikker. Og der er også noget at komme efter for horror-fans.

Ganske vist er mange dvd-butikker lukket i London de senere år, men der er enkelte, der stadig holder fanen højt - og når man kommer fra Danmark, hvor næsten alt er væk, er det lidt af et slaraffenland at shoppe film i den engelske hovedstad. Udvalget er ganske vist begrænset i forhold til det, man kan bestille hjem fra Amazon og andre online-butikker, men følelsen af at have tingene mellem hænderne er helt unik. Det gælder også, hvis man er på udkig efter bøger eller tegneserier.

I HVM's kælder: Alt det her er horror på dvd og Blu-ray.
Et oplagt sted at starte er i den store HMV på Oxford Street. Adressen er 363 Oxford Street og den nærmeste undergrundsstation er Bond Street. Allerede når man træder ind, mødes man af en masse reoler med dvd'er og Blu-rays. Dele af stueetagen er præget af nyheder og aktuelle tilbud, men man kan også finde andre ting, så som T-shirts. Førstesalen nåede jeg ikke op på, hvor der vist mest er musik, men jeg var nede i kælderetagen nogle gange.

Et nærmere kig på HMV's horror-hylder.
Her finder man række efter række med film. Hold da op! Det meste er inddelt i diverse genrer, så man kan hurtigt finde hen til det, man interesserer sig for, men ting kan selvfølgelig også gemme sig på tilbudshylderne og de mere generelle A-Z-hylder ... så det kan betale sig at sætte god tid af til at kigge rundt.

Her starter vi med A i Blu-ray-sektionen.
Horror har sin egen gang med to reoler, der hver er inddelt i fire sektioner. Dvd'erne fylder de seks sektioner, mens Blu-rays har to; den sidste af dem indeholder især tilbud. Nu koncentrerede jeg mig mest om Blu-rays, så det tog som udgangspunkt ikke så længe at kigge det hele igennem. Men selvfølgelig løb jeg hylderne igennem flere gange, for det kunne jo være at der gemte sig noget vildt.

En del titler var selvfølgelig på tilbud.
Udvalget var en blandet landhandel med udgivelser fra både mainstream-selskaber og special-labels. 88 Films og Arrow Video var pænt repræsenteret, så det fristede selvfølgelig. Nu er jeg godt med, når det gælder Slasher Classics-udgivelserne fra 88 Films, mens jeg slet ikke har fordybet mig i deres Italian Collection. Dem havde de ganske mange af på hylderne, så jeg slog blandt andet kløerne i ZOMBI HOLOCAUST og A BLADE IN THE DARK. Selv den forfærdelige ZOMBI 3 tog jeg med i stakken ... man kan jo blive revet med af stemningen.

Nu kunne man sagtens via sin smartphone sammenligne priserne med Amazons, men det gjorde jeg ikke. Når man er på ferie, så har man lov til at forkæle sig selv. Enkelte Arrow Video-titler ville de dog have 20 pund for, så dem lod jeg stå. Ellers var det meget noget med to titler for 25 pund (eller 15 pund stykket) og 5 styk for 30 pund. Sidstnævnte tilbud var skruet sådan sammen, at man også kunne tage 3 styk for 20 pund eller bare en enkelt titel til 9 pund. Og så var der selvfølgelig diverse titler med individuelle priser.

Disse to smalle boxsæt indeholder hele 12 film.
A NIGHTMARE ON ELM STREET-boxsættet på Blu-ray havde jeg lidt kig på, da Fona på Strøget holdt ophørsudsalg, men jeg nåede aldrig at få det købt. Det gjorde jeg så i denne runde. Og så er det, at shopping-magien opstår, når man kan bladre i de fysiske eksemplarer på en hylde - man lader sig inspirere og falder over noget lignende, man gerne vil have med hjem. I dette tilfælde var det THE EXORCIST-boxsættet på Blu-ray, der kom med i indkøbsposen. Jo, det er bestemt i orden at shoppe horror i HMV. Jeg nåede endda tilbage en af de andre dage, og snuppede en box med de tre første SCREAM-film for bare 10 pund.

Fopp har en ganske diskret indgang.
Et andet godt sted at shoppe for film-freaks er i Fopp. London-afdelingen ligger på 1 Earlham Street, og de nærmeste undergrundsstationer er Leicester Square og Covent Garden. Fopp er ejet af HVM, og derfor kan udvalget minde om dette, men selvfølgelig vil man altid kunne finde noget andet på hylderne. Fopp er mindre end HVM, men byder også på tre etager med diverse guf. Fordi der er mindre plads, kommer udvalget faktisk til at fremstå mere rent, og man har lidt en oplevelse af, at Fopp er en tand mere nørdet.

Masser af horror på dvd hos Fopp.
Også her skal man ned i kælderen for at finde horror-film, og gyset har selvfølgelig sin egen sektion. Man kan dog med fordel kigge hele vejen rundt, fordi nogle titler kan stå andre steder. Så f.eks. et helt display udelukkende med Blu-rays fra Arrow.

Alt det her er Arrow-udgivelser.
Men jeg endte nu med at købe nogle flere fra 88 Films' Italian Collection, og så havde de sandelig Michele Soavis THE CHURCH stående på Blu-ray i den udgave, som Shameless Screen Entertainment har udgivet. Den havde HMV kun på dvd, hvilket i øvrigt også gjaldt THE SECT.

Her er Fopps hylder med horror-Blu-rays.
Sidstnævnte kunne jeg dog ikke finde hos Fopp. Har egentlig kigget efter både THE CHURCH og THE SECT på Amazon, men dem ville de ikke sende til Danmark. Så jeg var glad for i det mindste at kunne samle THE CHURCH op. Efter at jeg er kommet hjem, så vil Amazon pludselig gerne sende mig et eksemplar af THE SECT, så den har jeg selvfølgelig bestilt med det samme, før de ombestemmer sig. I øvrigt snuppede jeg en anden Shameless-udgivelse hos Fopp, nemlig Dario Argentos FOUR FLIES ON GREY VELVET på Blu-ray.

Snakkede lidt med en engelsk fan nede ved horror-hylderne. Han var også på jagt efter italienske udgivelser fra 88 Films, og han kunne blandt fortælle om "gamle dage" i England, hvor man var nødt til at købe THE TEXAS CHAIN SAW MASSACRE i dyre domme som piratkopi. Nu er det meste tilgængeligt, men vi talte om, at f.eks. Lucio Fulcis THE NEW YORK RIPPER stadig skal klippes, når den udkommer i England. Det var rigtig hyggeligt at møde en fan.

Jo, der findes stadig rigtige horror-magasiner.
Fopp sælger også lidt blade, herunder det engelske magasin SCREAM, der har opnået en enorm succes de senere år, formentlig fordi FANGORIA har skrantet så længe, og så har fans forsøgt at finde andre måder at få deres horror-fix på. Jeg købte det aktuelle nr. 41, og umiddelbart ser det rigtig spændende ud, men jeg skal have læst det grundigt igennem. Så alt i alt var Fopp alt andet end et flop.

Foran Forbidden Planets vinduer.
Fopp ligger lige ved Shaftesbury Avenue, og hvis man går ned til nummer 179 på den gade, så finder man den legendariske butik Forbidden Planet. Tottenham Court Road er den nærmeste undergrundsstation, men både Covent Garden og Leicester Square er fine alternativer.

ALIENS-figurer i alle varianter hos Forbidden Planet.
Flotte Frankenstein-figurer.
Selvfølgelig kan man også finde Freddy Krueger.
Glenn fra THE WALKING DEAD kan også komme hjem på hylden.
Der er ikke meget horror at hente på dvd hos Forbidden Planet.
Butikken kan lidt sammenlignes med Fantask eller især Faraos Cigarer, men udbuddet er på mange måder overvældende med ganske meget fiktion og mange tegneserie-hæfter. Dvd'er er der dog ikke det store af med mindre man er til Dr. Who eller anime. Til gengæld er der masser af figurer og den slags.

Alt det her er horror-fiktion ... og der er lige så meget på den anden side.
H.P. Lovecraft er en populær vare.
Horror-fiktion har sin helt egen hylde med vildt mange titler, men jeg havde lidt på forhånd besluttet, at jeg ikke ville slæbe alt for mange bøger med hjem; af samme grund nåede jeg ikke ind i en eneste rigtig boghandel. Men jeg var imponeret over de vildt mange H.P. Lovecraft-titler, Forbidden Planet havde stående. En stribe signerede Kim Newman-romaner kunne de også byde på. Men jeg fik ikke gennemgået hylderne fra A-Z.

Nye THE WALKING DEAD-hæfter.
Hylden med horror-fagbøger.
Det var cool at se de nyeste numre af THE WALKING DEAD-hæftet linet op, men mit blik søgte nu hurtigt over mod fagbøgerne. Her fik jeg øje på ENGLISH GOTHIC: CLASSIC HORROR CINEMA 1897-2015 og EURO GOTHIC: CLASSICS OF CONTINENTAL HORROR CINEMA af Jonathan Rigby; to bøger, der har fået vildt mange roser, og som regnes for at være et must at have stående i sit bibliotek. Så dem måtte jeg selvfølgelig have. 20 pund stykket kostede de.

Jeg glæder mig meget til at læse disse her.
Begge er flotte hardcovers på 350-380 sider, så de er ganske tunge; derfor var det nu meget fornuftigt ikke at købe flere bøger at slæbe på. Så Forbidden Planet er altså også værd at besøge, men det er så ikke her, at man køber film.

Endnu et horror-magasin kom med i tasken.
Turens sidste horror-indkøb foretog jeg ude i lufthavnen Gatwick. Her lå en WHSmith, der har vildt mange magasiner. Her faldt jeg over nr. 182 af THE DARK SIDE. Jeg vidste faktisk ikke, at bladet stadig eksisterede, så det kom straks med hjem i tasken. Den samlede horror-score på mit London-besøg blev 28 film, to bøger og to magasiner. Ikke dårligt. Bestemt ikke dårligt.