tirsdag den 20. september 2016

SORGENFRI udkommer snart på Blu-ray

Det vakte en del opsigt, da Bo Mikkelsens danske zombie-gyser SORGENFRI kun fik en begrænset levetid i de danske biografer, for derefter at udkomme som video-on-demand. Nu kan man i dette interview på DR's hjemmeside læse, at instruktøren selv har det OK med, at filmen blev distribueret på den måde, og hvis man inde på Blockbuster sorterer gyserne efter de mest populære titler, så ligger SORGENFRI stadig højt på listen.

Men én ting er, at man kan leje den online - noget andet er, at samlere selvfølgelig gerne vil have et fysisk eksemplar hjem at stå på hylden. Her kan jeg ikke umiddelbart få øje på, at der er planer om at udgive den i Danmark, men så må man søge til det store udland.

Internationalt er filmen kendt som WHAT WE BECOME, og i USA udkommer den 18. oktober på Scream Factory/IFC Midnight i en dvd-Blu-ray-combo-udgave.

Man kan også vælge at investere i en tysk udgave, hvor der både kommer en dvd og en Blu-ray. Det sker den 14. oktober fra Capelight Pictures.

torsdag den 8. september 2016

Faces in the Dark-festivalen rykker nærmere

Er man til exploitation, horror, kult og i det hele skæve og psykotroniske filmoplevelser, så kan man glæde sig til fjerde runde af filmfestivalen Faces in the Dark, der kører i Husets Biograf i København i dagene den 6. til den 8. oktober. Og det hele vises selvfølgelig på 35mm eller 16mm - altså rigtig knitrende film. Hver aften har sit særlige tema, og det er så ikke horror det hele - men der er meget at komme efter. Programmet ser således ud:

Torsdag den 6. oktober: Violent Italy!
  • Kl. 19.30: VIOLENT ROME (ROMA VIOLENTA, Marino Girolami, Italien, 1975, vises på 16mm).
  • Kl. 21.30: CAT O'NINE TAILS (IL GATTO A NOVE CODE, Dario Argento, Italien-Frankrig-Vesttyskland, 1971. Vises på 16mm).
Fredag den 7. oktober: Bloody Fists!
  • 19.30: THE FIGHTING FISTS OF SHANGAI JOE (IL MIO NOME È SHANGAI JOE, Mario Caiano, Italien, 1973, vises på 16mm).
  • 21.30: STREET FIGHTER (GEKITOTSU! SATSUJIN KEN, Shigehiro Ozawa, Japan, 1974, vises på 35mm).
Lørdag den 8. oktober: Home Invasion!
  • 17.30: DEATH WEEKEND (William Fruet, Canada, 1976, vises på 35mm).
  • 19.30: HITCH-HIKE (AUTOSTOP ROSSO SANGUE, Pasquale Festa Campanile, Italien, 1977, vises på 35mm).
  • 22.00: THE EXORCIST - original version (William Friedkin, USA, 1973, vises på 35mm).
Det koster 40 kroner pr. film, mens man kan se alle film på en enkelt dag for 60,- kroner. Læs mere info om festivalen i denne Facebook-gruppe.

søndag den 4. september 2016

Ny dansk bog om vampyrfilm

Det er ikke hver dag, at der udkommer bøger om horror-genren i Danmark, men nu er der en på vej, nemlig VAMPYR af Andreas Halskov og Henrik Rytter. Bogen er tænkt som en undervisningsbog til gymnasiet og den udkommer på Lindhardt og Ringhof Uddannelse.

Man kan i beskrivelsen læse, at bogen "går i kødet på en af tidens mest populære genrer, der lever en skyggetilværelse på tværs af film og tv. Vampyrfilmen og -serien har udviklet sig over mange år siden dens fødsel i 1896, og den er på mange måder grænseoverskridende. Bogen indledes med en introduktion til vampyrfilmen som type eller ’genre’, hvorpå den opstiller forskellige vampyrtyper og en konkret analysemodel. Bogen behandler også vampyrfilmens og -seriens tværmediale historie, og den går dybere ned i værker som NOSFERATU (1922), BRAM STOKER'S DRACULA (1992), THE LOST BOYS (1987), MARTIN (1977), LAD DEN RETTE KOMME IND (2008), TRUE BLOOD (2008-2014) og THE STRAIN (2014-)".

Ifølge forlaget skulle bogen være udkommet den 1. august, men den er vist lidt forsinket - men den skulle komme i løbet af efteråret.

lørdag den 27. august 2016

Kindle-gys: STRANGERS af Michaelbrent Collings

Meget ville have set anderledes ud i gysets verden, hvis vi ikke havde fået SAW-filmene. Hele ideen om den bindegale morder med de sindrige planer og de mange ressourcer er så fascinerende, at mange har ladet sig inspirere af historien om Jigsaw. Det har så ført til diverse kopier, hvoraf flere selvfølgelig har været af en lavere kvalitet end originalen - og det mens SAW-serien i høj grad begyndte sig at kopiere sig selv. Men det gjorde ikke seriens gennemslagskraft mindre, og man støder igen og igen på historier, der minder om SAW.

Det gælder også romanen STRANGERS af Michaelbrent Collings. Her møder vi middelklasse-amerikaneren Jerry Hughes, der bor sammen med sin kone Ann og børnene Drew og Sheri. Stemningen i huset er alt andet end munter. Engang var der tre børn, men siden en drukneulykke i poolen har dagene ikke budt på andet end bitterhed og sorg.

Men denne aften er anderledes. En mand holder øje med familien Hughes og han har skumle planer. Efter at de har spist et takeaway-måltid, der havde en underlig bismag, så falder de alle i søvn. Og da de vågner igen, opdager de, at de reelt er blevet spærret inde i deres hus. Døre og vinduer er forseglet, og de har ingen mulighed for at undslippe - og efterhånden går det op for dem, at de blevet brikker i et djævelsk spil.

Allerede tidligt i historien ytres replikken "time to play" af den mystiske mand, der holder øje med familien, så vi forstår hurtigt, at der er en sindrig plan bag det hele, og at familien forventes at gøre nogle bestemte ting - måske for at overleve, måske for at erkende noget om dem selv. Det lyder umiddelbart spændende, men det er det bare ikke. For det første er ingen af familiemedlemmerne udpræget sympatiske, så man har svært ved at holde af dem og endnu sværere ved at holde med dem.

For det andet virker det som om, at den mystiske forfølger råder over ufattelige ressourcer. Han har f.eks. på sindrig vis sørget for, at ingen af de ting, der befinder sig i huset, kan bruges til at bryde ud med, men han har gjort det på en måde, der må have krævet flere dages arbejde. Det virker vildt usandsynligt, og selv om man undervejs får en flig af en forklaring, så er det stadig svært at tro på. Her kommer STRANGERS lidt til at minde om den ulidelige film THE COLLECTOR, hvor vi møder en morder, der på et splitsekund kan konstruere de mest komplicerede fælder. Det er muligvis fascinerende, men det er så usandsynligt, at man ikke kan leve sig ind i historien.

Michaelbrent Collings skriver ganske dynamisk, så STRANGERS er en let bog at læse, men plottet holder ikke og personerne kommer ikke ind under huden på en. På ingen måde et hit.

Jeg har købt e-bogs-udgaven af STRANGERS og læst den på min Kindle.

mandag den 22. august 2016

Steen Langstrup disker op med isnende uhygge på tropeøen, du for alt i verden ikke vil besøge

Så er dansk horror-litteraturs grand old man, Steen Langstrup, på banen igen - denne gang med romanen Ø, hvor it-nørden Noa og hans kæreste Selina kommer ud for ufattelige rædsler på den tropisk ø Kematian et eller andet sted i Sydøstasien. Egentlig er øen forbudt område, efter sigende er det en nationalpark, men det lykkes for det unge par at komme derud for at opleve det unikke koralrev, der findes her. Men noget går galt og Selina dør.

Allerede fra første linje får vi at vide, at den unge kvinde har mistet livet, så det er på ingen måde en spoiler. Spørgsmålet er bare hvordan. Noa er blevet varetægtsfængslet, og han har fået besøg af Line, der arbejder på det danske konsulat. Hun vil gerne hjælpe ham, men problemet er de mange huller i Noas forklaring - for hvordan kan det være, at Selinas lig har voldsomme skader, når nu Noa hævder, at hun døde af en forgiftning. Og det er ikke det eneste, der ikke hænger sammen.

Det er på alle måder et mareridt, som Noa har været igennem, og som læsere sendes vi på en følelsesmæssig rutsjebanetur, efterhånden som historien skrider frem. Steen Langstrup skriver levende og filmisk, og vi oplever hvert eneste sitrende sekund på den frygtelige ø med en enestående intensitet. Det er ganske enkelt verdensklasse.

Garvede horror-læsere vil undervejs i handlingen nok få en fornemmelse af, hvor historien er på vej hen, men det ændrer ikke så meget ved, at klimaks er en stærk omgang. Ø er ikke en egentlig uhyggelig bog, men det er en af de her fortællinger, der kan beskrives som værende foruroligende. Man gribes af den mættede stemning og de mange detaljer, der gør, at man læser de godt 200 sider på ingen tid.

Nu indledte jeg med at kalde Steen Langstrup for dansk horror-litteraturs grand old man, hvilket måske kan virke underligt, eftersom han er født i 1968. Men få har som ham holdt fast i gyset som et område, der skulle udforskes og eksperimenteres med, og produktionen har indtil videre været imponerende. Ø ændrer på ingen måde ved den opfattelse - læs den før du næste gang booker billetter til fjerne himmelstrøg.

Ø er i øvrigt en flot bog at se på med en enkel og dyster forside. Hver kapitel indledes med et stort Ø, og på alle sider finder man oppe i hjørnet et lille ø-logo. Herligt når der på den måde kæles for produktet.

Steen Langstrup: Ø. 2 Feet Entertainment, 2016, 212 sider. Bogen er venligst stillet til rådighed af forfatteren.

torsdag den 18. august 2016

Nyt gys på vej fra Zoom

Jeg har været lidt i tvivl om genren på denne her, men nu kalder Forlaget Zoom den selv for gys, så den får lige et lille pip her på siden. Tegneserien ROVDYRENES KLUB (originaltitel LE CLUB DES PRÉDATEURS) er skabt af Valérie Mangin og Steven Duprés, og første bind, "Bogeyman", udkommer i Danmark den 27. oktober. Bagsideteksten lyder: London, 1865. Tyveknægten Jack kæmper sammen med byens fattige børn mod sulten, mens de rige mæsker sig. Midt i det hårde liv på bomuldsfabrikken og frygten for den grufulde Bogeyman kan børnene måske finde hjælp hos rigmandsdatteren Elizabeth. I det forbudte venskab sætter de alle livet på spil, mens Bogeymans frygtelige hemmelighed åbenbarer sig. Prisen er 168,- kr. for 56 sider i farver. Bind to kommer i foråret 2017.

onsdag den 17. august 2016

Hov, var det lige en god INSIDIOUS-film, jeg så der?

Hverken INSIDIOUS eller INSIDIOUS: CHAPTER 2 sagde mig noget som helst, så derfor har 3'eren ligget i mine bunker i lang tid. Men i aftes fik jeg den endelig set, og det var en kæmpe overraskelse. Det var jo faktisk en god film! Masser af stemning, gode karakterer, bunker af uhygge. Ja, det er ganske vist af den mere traditionelle slags med jump scares og en billig slutning, men jeg var vildt godt underholdt. Så er jeg glad for endelig at have fået set, og det er indtil videre den eneste af de tre film, jeg umiddelbart kunne finde på at se igen.

tirsdag den 16. august 2016

Send en tanke til Bela Lugosi i dag

I dag er det 60 år siden, at den ungarsk-amerikanske skuespiller Bela Lugosi døde. Torsdag den 16. august 1956 fik han sidst på eftermiddagen et hjerteanfald, mens han lå og sov i sit lejlighed i Los Angeles. Han blev fundet død af sin kone, Hope (den femte i rækken af kvinder i Lugosis liv), da hun kom hjem fra arbejde.

Lugosi blev mindet ved en højtidelighed lørdag den 18. august, hvor hans afsjælede legeme - klædt i en af hans Dracula-kapper - lå til skue i en kiste. Han blev senere begravet på Holy Cross Cemetery i Culver City, Los Angeles. Der er mange myter om begravelsen - en af dem er, at Frank Sinatra skulle have betalt regningen, men det var faktisk Lugosis fjerde kone, Lillian, der betalte for begravelsen og gravstedet, mens Hope betalte for kisten.

En anden historie går på, at Peter Lorre under begravelsen skulle have spurgt Vincent Price: Do you think we should drive a stake through his heart just in case? Intet tyder dog på, at de to horror-skuespillere var til stede ved begravelsen. Til gengæld var instruktøren Edward D. Wood Jr. med, og han brugte optagelser af Bela Lugosi i PLAN 9 FROM OUTER SPACE, da den senere så kultdyrkede film fik premiere i 1959.

Bela Lugosi er først og fremmest kendt for sin rolle i Tod Brownings DRACULA fra 1931, efter at han i flere år havde optrådt i teater-udgaven af den samme historie. Siden fulgte roller i film som THE RAVEN, THE BLACK CAT, WHITE ZOMBIE, SON OF FRANKENSTEIN og THE BODY SNATCHER. Rollerne blev dog mindre og mindre, og det gik ned ad bakke med finanserne og helbredet. Ed Wood fik på sin egen måde Lugosi tilbage som en slags stjerne i sine ubehjælpsomme produktioner, men den 16. august 1956 var det slut. Bela Lugosi blev 73 år gammel.

mandag den 15. august 2016

David Cronenbergs THE FLY summer stadig

I dag er det 30 år siden, at David Cronenbergs THE FLY havde premiere i de amerikanske biografer. Filmen fortæller i korte træk om en videnskabsmand, der får sine gener blandet sammen med en flues, og det udvikler sig selvfølgelig i både dramatisk og tragisk retning. Især får den ikke for lidt, når det gælder kroppens forvandling og kødets forfald, men nu kunne man nok heller ikke forvente andet, når det er selveste David Cronenberg, der har siddet i instruktørstolen.

THE FLY, der har  Jeff Goldblum og Geena Davis i de to hovedroller, dukker igen og igen op på lister over de bedste horror-remakes. Så kan man diskutere om den er mest et remake af den første film fra 1958 eller mere er en nyfortolkning af George Langelaans novelle "The Fly" fra 1957 - eller måske et mix af det hele, tilsat en solid dosis Cronenberg.

Under alle omstændigheder er det en fremragende skrækfilm, der byder på den ene mindeværdige scene efter den anden. THE FLY fik dansk premiere under titlen FLUEN den 30. januar 1987. I 1989 fulgte en 2'er, THE FLY II, men den er på ingen måde noget særligt.

søndag den 14. august 2016

Mere uhygge i Amityville

Mens vi venter på AMITYVILLE: THE AWAKENING, som produceres af Blumhouse Productions, Dimension Films og Miramax, så er det ikke slut med, at andre lukrerer på det uhyggelige bynavn. Den seneste i rækken af mere eller mindre uofficielle fortsættelser eller spin-offs er AMITYVILLE TERROR, instrueret af Michael Angelo, der ellers ikke er kendt for noget som helst i Hollywood. Dette er tilsyneladende hans debut.

AMITYVILLE TERROR udkommer på dvd i USA den 23. august, mens en engelsk udgivelse er sat til den 26. december. Det er næppe det store sus, men selvfølgelig skal jeg se den. AMITYVILLE: THE AWAKENING er indtil videre sat til at få biograf-premiere i USA den 6. januar 2017.

lørdag den 13. august 2016

Et dyk ned i arkivet: Bind 17 af THE YEAR'S BEST HORROR STORIES

Jeg har siddet lidt og kigget i nogle af mine gamle fanzine-skriverier for at se, om der var noget, der måske ville værd at "genoptrykke" her på bloggen. Gennem årene har jeg reddet enkelte af disse gamle tekster, så som denne her, men jeg kan se i andre skriblerier, at jeg ikke længere mener det, jeg skrev dengang. Kiggede på en FRIDAY THE 13TH-artikel fra 1989, og meget har ændret sig siden da, så jeg kan ikke helt stå inde for det, jeg skrev i sin tid. Derfor bliver det ikke til en repremiere på denne artikel. Men I skal da lige have en enkelt bog-anmeldelse, som jeg bragte i mit fanzine PHENOMENA nr. 2 i november 1989 - det lyder som om, at jeg skulle forsøge at få fat i den bog igen.

THE YEAR'S BEST HORROR STORIES: XVII
Antologi red. af Karl Edward Wagner, DAW Books 1989, 351 sider.

Det kan virke en smule blæret, når der står på omslaget af en paperback, at den indeholder årets bedste horror-historier, og det skal være en meget modig redaktør, der sætter sig ved roret for sådan et projekt. Karl Edward Wagner synes at have styr på sine nerver, for nu har han redigeret denne antologi-serie i ti år.

Dette 17. bind i serien er det første, jeg har læst, og jeg blev i høj grad overrasket over novellernes meget høje kvalitet. Strengt taget har man som læser ingen mulighed for at vurdere, om det nu er de bedste historier, redaktøren har valgt ud. Hvert år trykkes der flere hundrede nye horror-noveller, og man skal være en særdeles energisk fan for at opspore og læse dem alle.

Mange af dem trykkes i blade som THE MAGAZINE OF FANTASY AND SCIENCE FICTION, AMAZING STORIES og FANTASY TALES, blade som man også kan købe her i landet. Andre trykkes i de efterhånden mange antologier, der udkommer hvert år med nye horror-noveller. Men endnu flere trykkes i de små semi-professionelle magasiner som GRUE, 2AM, THE HORROR SHOW og mange andre, som man er nødt til at abonnere på for overhovedet at få et glimt af dem.

Karl Edward Wagner må have pløjet sig gennem bjerge af horror for at finde den lille samling perler, som THE YEAR'S BEST HORROR STORIES: XVII er. "Fruiting Bodies" er et stærkt indslag fra Brian Lumley om befolkningen i en lille by, der bogstaveligt talt "er gået i frø". Novellen har noget af den snigende uhyggestemning, man også finder i H.P. Lovecrafts noveller. "Works of Art" af Nina Kiriki Hoffman handler om en kunstner, der mener, at der kun må eksistere et af hans værker af gangen. Når han har lavet noget nyt, skal det gamle ødelægges. Novellen byder på en af disse slutninger, man ikke kan ryste af sig i flere dage.

Ian Watson har skrevet en ganske grum sag, "Last Bodies", om nogle yuppier, der en dag finder et levende rævehoved ude i haven, mens Charles L. Grant leverer endnu en af sine afdæmpede og tankevækkende noveller, "Now and Again in Summer" om en togrejse med en uendelig destination.

Mange af novellerne er af den stille og rolige type, men Wagner har også taget et par af de helt rå historier med. Gregory Nicoll fortæller i "Dead Air" om en ensom discjockey på en stille radiostation midt om natten. Hvem er det, der ringer hele tiden? Hvad betyder den musik, hun spiller? Og hvad sker der, når stationen kun sender "død luft", en iskold tavshed, der er alle radiostationers største frygt. "Dead Air" er ikke alene antologiens bedste novelle, det er også den mest uhyggelige, jeg har læst i jeg ved ikke hvor lang tid. Den er godt nok bare creepy!

Om antologien lige netop indeholder årets bedste horror-noveller, skal jeg ikke kunne sige, men den indeholder det, der har skræmt Karl Edward Wagner. Og det er gode sager.

fredag den 12. august 2016

Arrow Video udgiver DRILLER KILLER og en stribe andre grumme (og knap så grumme) gys

Hvis der er en titel, der skriger af video nasty, så er det Abel Ferraras THE DRILLER KILLER. Engang var den forbudt på video i England, men nu er der ingen problemer med at udgive den, og det har Arrow Video tænkt sig at gøre. Den 28. november er filmen på gaden, og hvis man virkelig er hardcore-fan, så er det selvfølgelig steelbook-udgaven, man skal have fat i. Blot 2500 eksemplarer bliver der lavet af den.

Man kan også vælge at snuppe en version i en mere almindelig æske, men fælles for dem begge er, at der både er en Blu-ray og en dvd med. Blandt det omfattende ekstramateriale er et helt nyt kommentarlydspor med Abel Ferrara og et nyt interview.

Er man til gode gamle 80'er-gys, så må THE INITIATION være det helt rigtige. Den udgiver Arrow Video den 7. november; også i dobbelt-op-format med en Blu-ray og en dvd. Selvfølgelig er der en del nyt ekstramateriale.

Blandt de mere kult-agtige titler, så har HOWLING II: YOUR SISTER IS A WEREWOLF en høj stjerne, og den kan man glæde sig til fra Arrow Video den 14. november, og det er igen med dvd+Blu-ray i den samme æske.

Den sidste nyhed fra Arrow i denne omgang er C.H.U.D. fra 1984. Her ser det ud til, at den i første omgang skal udkomme i USA, men mon ikke, at den på et tidspunkt også kommer ud på det engelske marked?

torsdag den 11. august 2016

Monstret fra sumpen vender tilbage

Blandt de mange figurer i skræk-tegneseriernes verden er Swamp Thing nok en af de mærkeligste. Det var helt tilbage i 1971, at det skræmmende væsen, der engang havde været et menneske, vendte tilbage fra sumpen for at hævne det, der var sket med ham. Det skete i en kort historie i DC-hæftet THE HOUSE OF SECRETS med manuskript af Len Wein og tegninger af Berni Wrightson. Året efter fik figuren sit eget hæfte, og her fik vi beretningen om forskeren Alec Holland, der efter en eksplosion falder i sumpen og derefter forvandles til det mystiske væsen.

Siden da er det blevet til utallige hæfter, og flere gange er man startet forfra med et nr. 1. Det troede jeg også, at man havde gjort, da jeg for nogle måneder siden i Fantask så et SWAMP THING nr. 1. Der stod også et par numre mere, så af ren nysgerrighed købte jeg dem. Det viste sig dog at være en planlagt miniserie, der skulle løbe over seks numre, og i de følgende måneder fik jeg samlet dem alle.

Historiens overordnede titel er "The Dead Don't Sleep", og den er skrevet af Swamp Thing-skaberen Len Wein, mens Kelley Jones har tegnet. Der er fuld knald på lige fra starten af, da tingen fra sumpen kontaktes af et forældrepar, som har brug for at hjælp til at finde deres søn, efter at denne har deltaget i et frygteligt eksperiment på det universitet, hvor han går. Det afløses så stille og roligt af en større historie, hvor Swamp Thing møder en vigtig person fra sin fortid. Denne har umiddelbart gode intentioner, men selvfølgelig stikker der noget under.

Jeg var ganske godt underholdt af denne tegneserie, selv om jeg ikke er up-to-date i Swamp Thing-universet, og derfor ikke lige kunne følge alle de ting og personer, der refereres til. Desværre går historien lidt død i de sidste par hæfter. Nok bygges der op til et gigantisk klimaks, men det virker en smule tyndbenet, og man rives ikke helt så meget med som i første del af fortællingen. Men samlet set er det god læsning, og stemningen og tegningerne er et plus. De seks hæfter samles i øvrigt i en trade paperback, som vil være på gaden den 5. oktober.